
Pilgrimstur til Alunbruket den 5. september 2026

Tag med til Alunbruket og Hallamölla i det nordøstlige Skåne, en smuk vandring langs med Verkaåen.
Årets pilgrimvandring går igen til Skåne, nemlig til Alunbruket, som er en gammel ”mine”, hvor man siden 1637 har udvundet alun fra jorden. Jorden er stadig farvet rød fra alun, som blev brugt til farver, garvning af skind mm. Vi kommer til at gå gennem den røde jord langs med åen til Hallamølle og vandfaldet, som er Skånes højeste med et samlet fald på 23 meter. Her ligger en gammel vandmølle, og her spises de medbragte madpakker.
Bagefter går man, af en anden rute, tilbage til Alunbruket, hvor vi får kaffe og kage i kaffestugans have.

Vandreturen er i moderat terræn og på ca 8 km.
Området kaldes ”Backaleden” og er et smukt lidt bakket område omkring Verkeån, moderat niveau.
Husk madpakke og vand
Tilmeldingsfrist den 15.8.26.
Egen betaling 100 kr. pr. person – tilmeldingen er først gældende, når pengene er overført til Leilas MobilePay 40332802. Der er 30 pladser – efter først til mølle-princippet.
Program:
Kl. 8.00 Andagt Torslunde Kirke
Kl. 8.30 Afgang Torslunde Kirke
Kl. 10.30 ankomst Alunbruket
Kl. 11.00 ca. vandre til Hallamølle vandfald, ca. 4 km
Frokost ved Hallamølle
Vandre tilbage til Alunbruket, ca. 4 km
Kl. 14.00 Kaffe og kage i Alunbrukets kaffestuga
Kl. 15.00 afgang Alunbruket til Torslunde kirke
Kl. 17.00 ankomst Torslunde kirke
