Info > Folkekirkens Nødhjælp

Den landsdækkende sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp har siden 1999 ligger fast den anden søndag i marts.
Og også i Torslunde sogn har vi tradition for at deltage.
Hvert år samler mere end 10.000 frivillige landet over på denne søndag ind til mennesker i nød. En indsamlingsrute tager måske 3 timer, men sætter sine spor længe efter – for de penge, der indsamles, går til mennesker i verdens brændpunkter, der kæmper med ufred, ulighed og usikkerhed.
At gå en tur med indsamlingsbøssen eller åbne, når det ringer på døren, er ikke en lille ting.
Det er en dyrebar handling for mennesker, som lever under ekstremt vanskelige forhold.
Du er hele året velkommen til at melde dig som indsamler, spørge til hvad det indebærer eller måske dele en ide du har, der kan supplere indsamlingen…..?
Behovet for støtte og hjælp til selvhjælp er stort. De senere årtier ses bl.a. eftervirkninger af klimabelastninger og det kræver nødvendige tilpasninger med bl.a. nye afgrøder, byggematerialer osv. Desværre er sult som følge af krige, katastrofer og undertrykkelse desuden fortsat hverdag for en stor del af jordens befolkning, og de penge vi kan samle ind kan veksles til fødevarehjælp, iværksætterhjælp, uddannelseshjælp, klimatilpasningshjælp og hvad der nu må være brug for til lindring af nøden.
Vil du støtte uden for indsamlingsdagen så benyt gerne linket her under, hvor du også kan oprette din egen indsamling, eller læg en skærv i kirkebøssen. https://indsamling.noedhjaelp.dk/indsamling-2026/torslunde-ishoej-samler-ind
Vi samler nemlig sammen hele året rundt!

Henvendelse om indsamlingen lokalt til:
Helle Gram, hellegram@ishoejby.dk,
Tlf. 51 33 07 02
Video om Folkekirkens Nødhjælp
