Livsbegivenheder > Konfirmation

Konfirmation i Torslunde kirke.
Konfirmation betyder bekræftelse. Ved dåben tog Gud imod dig som barn – ved konfirmationen får du Guds bekræftelse på, at han stadig står ved sit løfte. Samtidig bekræfter du, at du ønsker at være en del af kirkens fællesskab
Sådan foregår en konfirmation i kirken
Konfirmationen foregår som regel ved en almindelig gudstjeneste, men med særlige ritualer. Her kan du få et overblik over, hvordan konfirmationen forløber.
Konfirmation begynder med, at konfirmanderne går ind i kirken og sætter sig på deres særlige pladser. Efter indgangsbøn, en salme, læsning fra Bibelen og en kort prædiken, holder præsten tale til konfirmanderne.
Præstens tale til konfirmanderne kan også indgå som del af prædikenen. Man beder måske også en kort bøn. Derefter siger præsten, konfirmanderne og alle i kirken trosbekendelsen i fællesskab.
Hvordan foregår konfirmationsritualet?
Den egentlige konfirmation foregår oppe ved alteret, hvor du som konfirmand knæler. Præsten siger dit navn, og mange steder er der tradition for, at konfirmandens familie rejser sig, når navnet bliver nævnt.
Derefter er der to muligheder i ritualet til konfirmation: Enten spørger præsten, og konfirmanden bekræfter trosbekendelsen ved at svare ja og bliver velsignet. Eller konfirmanden skal ikke svare, men modtager med det samme velsignelsen ved, at præsten lægger hånden på konfirmandens hoved. I begge tilfælde slutter præsten ofte med at læse et bibelvers op: Konfirmandens eget konfirmationsord.
I beder fadervor sammen
Selve konfirmationen slutter med, at konfirmanderne og præsten i fællesskab beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af gudstjenesten forløber som en normal gudstjeneste med bøn og salmer.
Konfirmationen slutter i mange kirker med, at konfirmanderne og præsten går ud i procession.
Spørgsmål og svar om konfirmation
Kontakt: Sognepræst Christian Barrit Petersen
Hvad er konfirmanddåb?
”Konfirmanddåb er en rigtig god oplevelse”
Anaia ville gerne konfirmeres sammen med sine venner, og derfor valgte hun at blive døbt umiddelbart inden sin konfirmation. Har du eller dit barn det på samme måde, så tjek videoen her, hvor Anaia fortæller om sin oplevelse med at blive konfirmanddøbt.
Fælles Kordegnekontor for pastoratet:
Kordegnekontoret er åbent mandag – fredag kl.10-14, torsdag dog kl.12-17
Vejleå Kirke, Ishøj Boulevard 1, 2635 Ishøj
Tlf.: 43547300
