Info > Om kirken

TORSLUNDE KIRKE
EN HISTORISK OG LEVENDE LANDSBYKIRKE
Torslunde Kirke er mere end en smuk middelalderbygning — det er et levende fællesskab med rødder dybt forankret i dansk kulturarv og lokalt menighedsliv. Kirken ligger i Torslunde, og byder både historie, åndelighed og fællesskab velkommen til alle, der ønsker at opleve noget særligt.
Et kig tilbage — 800 år med historie
Bygget omkring år 1200, rummer Torslunde Kirke uvurderlige skatte fra middelalderen — herunder en romansk døbefont og et gammelt korbuekrucifiks fra omkring 1250. Kirkens inventar og arkitektur fortæller om tider med tro, forandring og tradition, som er bevaret med respekt og omhu gennem generationer.
Et af kirkerummets største kulturhistoriske værdier er alterbordsforsiden fra 1561 — den tidligste billedlige fremstilling af en luthersk gudstjeneste efter reformationen. Originalen ses i dag på Nationalmuseet, mens en kopi pryder alteret i kirken.
Et åbent fællesskab — kirke i dag
Torslunde Kirke er levende og aktiv. Udover de traditionelle gudstjenester hver søndag, byder kirken på koncerter, foredrag, pilgrimsvandringer og sociale aktiviteter. Her skabes rum for både fordybelse og fællesskab — for unge, voksne og ældre.
Lokalsamfundet samles også i Torslunde Koret, i børnekor, læsegrupper, eftermiddags-caféer og fælles arrangementer, som styrker relationer og glæden ved musik, samtale og samvær.
Et sted for vigtige livsbegivenheder
Kirken er et naturligt sted ved livets store øjeblikke — dåb, konfirmation, bryllup og afsked. Her markeres højdepunkter i livet med varme, respekt og fællesskab i smukke rammer.
Torslunde Kirke hører til Torslunde Sogn
som hører under Høje Taastrup Provsti som hører under Helsingør Stift.
Beliggenhed
Torslunde Kirke ligger i Ishøj kommune. Kirken stammer fra middelalderen og er en typisk dansk landsbykirke, præget af kontinuerlig udvikling fra romansk til gotisk byggestil.
⛪ Bygningshistorie
• Skibet (hovedrummet) blev opført omkring år 1200 i romansk stil, opmuret med frådsten og kridt.
• Kor og våbenhus blev tilføjet i 1300-tallet i en overgang mellem romansk og gotisk stil.
• Tårnet, bygget i 1400-tallet, er opført i gotisk stil med munkesten og står på et ældre kampestensfundament.
• Kirken blev ombygget og udvidet løbende i middelalderen, hvilket er typisk for landsbykirker, der blev tilpasset efter tidens liturgiske og praktiske behov.
Middelalderligt inventar
• Romansk døbefont i skånsk sandsten fra ca. 1200 – stadig bevaret.
• Korbuekrucifiks fra senest 1250 – et af de ældste bevarede i Danmark.
• Kalkmalerier: Der findes spor af flettekors og indvielseskors på tårnets nordvæg, dateret til omkring 1520-1530.
• En alterbordsforside fra 1561 (kort efter reformationen) viser overgangen fra katolsk til luthersk brug – originalen er nu på Nationalmuseet.
Navn før reformationen
• Torslunde Kirke hed det samme før og efter reformationen.
• Den blev kaldt “kirken i Torslunde” – evt. omtalt som “ecclesia Torslunde” i latinske optegnelser.
• Der er ingen dokumentation for, at kirken var viet til en helgen, som mange andre middelalderkirker var. Dette afspejler muligvis stedets førkristne navn (Tors-lund, en lund helliget guden Thor), hvilket kunne forklare fraværet af et kristent helgennavn.
Præster før 1536 og efter reformation
• Der er ingen kendte navne på præster, der virkede ved Torslunde Kirke før reformationen i 1536.
• Navne på præster i landsogne blev først registreret systematisk efter reformationen.
• Før den tid nævnes præster sjældent i skriftlige kilder med navn, medmindre de optrådte i juridiske dokumenter, testamenter eller kirkepolitiske stridigheder – noget, som ikke foreligger for Torslunde.
• Den tidligst kendte præst i sognet er Johannes Jacobsen fra 1561, i begyndelsen af den lutherske periode.
• Der findes også en liste over præster efter reformationen forfattet af den lokalhistorisk interesserede person Hans Andersen “Torslunde og Ishøjs sognepræster 1561–1984”. Se mere herom under “Alt andet > Præster i tidens løb“
Kilder
• De vigtigste kilder til Torslunde Kirkes middelalderhistorie er:
○ Trap Danmark og Lex.dk
○ Lokalhistorisk materiale fra Ishøj Lokalhistoriske Forening og Arkiv
○ Nationalmuseets kirkeregister
Sammenfatning
Torslunde Kirke er et eksempel på en dansk landsbykirke med en lang og ubrudt historie tilbage til omkring år 1200. Før reformationen var den kendt ved stedets navn, uden helgenindvielse. Dens romanske og gotiske byggestil og bevarede inventar gør den til et vigtigt vidnesbyrd om lokal middelalderkultur.
Skønt Torslunde Kirke i sammenligning med så mange andre kirker kun er en beskeden landsbykirke, er den dog, foruden sin funktion som kirke for sin menighed , et både nationalt og kulturelt værk, som er overgivet os fra fjerne slægter, og som det må være vor pligt at værne om.
Alterbordsforside fra 1561

Alterbordsforside fra Torslunde Kirke på Sjælland. Tavlen viser hovedpunkterne i den protestantiske gudstjeneste: barnedåb, prædiken og nadver.
Alterbordsforsiden fra Torslunde Kirke bærer en latinsk indskrift, som i oversættelse lyder: Denne tavle blev udsmykket efter råd af Hr. Johannes Jacobsen, præst ved denne kirke, i det Herrens år 1561. Kunstneren er ukendt, men forlægget for billedet er et stik af Lucas Cranach af den lutherske gudstjeneste sat op overfor en satirisk gengivelse af den katolske messe.
Maleren i Torslunde nøjedes med at male den positive del, altså de centrale elementer i den lutherske gudstjeneste: de to sakramenter dåb og nadver, samt prædikenen.
På det tyske propagandastik er det Luther selv, der står på prædikestolen, men i Torslunde er det en almindelig præst, som måske skal forestille sognepræsten Johannes Jacobsen. Datering: 1561.
På grund af sin enestående betydning blev alterbordsforside den i 1874 overført til Nationalmuseet, hvor den nu kan ses i museets middelalderafdeling.
Korbuekrucifiks fra senest 1250

Krucifikset indtager nu en smuk og fremtrædende plads over alterbordet mellem to såkaldte indvielseskors, kalkmalerier af samme alder som krucifikset
Romansk døbefont i skånsk sandsten fra ca. 1200
Fonten er af skånsk sandsten og sammen med nogle stykker af samme type importeret fra Skåne.
Døbefonten regnes for den bedste af disse fonte og må i dag regnes for et uerstatteligt klenodie.
Fonten solgtes ved Roskilde Domkirkes famøse auktion 1806 (Rgsk.) til en roskildeborger, der anvendte den til vandtrug for sin slibesten. Den reddedes af Stiftsskriver Steen Friis og kom efter en gennemgribende istandsættelse tilbage til kirken i 1856.

Indvielseskors og flettekors

Indvielseskors og flettekors på tårnets nordvæg, som begge er dateret til 1520-1530.
Våbenhus
I 1300-tallet blev våbenhus og kor bygget til kirken, og i 1400-tallet blev tårn og klokker føjet til. Korbuekrucifikset er skåret senest 1250. De nuværende farver er ved afdækning af senere maling foretaget af Nationalmuseet i 1813

Kirkens tårnur

Kirkens tårnur, som har gennemgået en tiltrængt restaurering, har dele i sig, som stammer helt tilbage fra 1611
Præstegård og sognehuset
Torslunde præstegård fra 1884 blev på grund af total nedslidning revet ned i 1995.
En ny præstegård og sognehuset tegnet af arkitekt Stig Müller, blev opført i 1995. Præstegården og sognehuset står nu med dens enkle moderne arkitektur i fint samspil med den smukke middelalderkirke.

Video:
Se og hør sognepræst Christian Barrit Petersen fortælle om Torslunde Kirkes alterudsmykning.
